G÷ngugarpur

10 - Fjalli­ eina

Fjalli­ eina er mˇbergshn˙kur (223 m.y.s). Ůa­ var­ til undir Ýsbrei­u, en efsti hluti ■ess, grßgrřtiskollurinn, nß­i upp ˙r henni, eins og sjß mß.

11 - Křrskar­

Dalalei­in frß Kaldßrseli lß um Křrskar­ og ˙t me­ BakhlÝ­um (GvendarselshlÝ­). Ofarlega Ý au­gengu skar­inu er grˇin hrauntr÷­.

12 - Ker

Kerin eru tveir fallegir gÝgar utan Ý UndirhlÝ­um. Sjß mß slÚtt helluhraun framundan, en ■a­ mun hafa komi­ ˙r gÝgum ■essum. Ofan vi­ vestari gÝginn er hßtt birkitrÚ, a­ s÷gn kunnugra, eitt ■a­ hŠsta villta hÚr ß landi.

13 - BakhlÝ­ar

GvendarselsgÝgar kallast hraungÝgar ß stuttri gosşsprungu Ý bakhlÝ­um UndirhlÝ­a milli Kaldßrbotna og GvendarşselshŠ­ar. Tali­ er a­ gosi­ hafi um mi­ja 12 ÷ld. Hrauni­ rann annars vegar ß milli Helgafells og UndirhlÝ­a og ni­ur me­ Kaldß en hins vegar Ý...

14 - Dalalei­

Dalalei­in lß um Slysadal og Brei­dal. Su­austan ■eirra er vatnsstŠ­i, lÝtil tj÷rn, sem nřtt var frß selst÷­u Ý Fagradal.

15 - Hrauntungusk˙ti

Hrauntungusk˙ti er einn af fj÷lm÷rgum fjßrskjˇlum Ý Hraununum. Myndarlegar hle­slur eru beggja vegna opsins, sem ß sumrum er fali­ ß bakvi­ miki­ og ■Útt birkitrÚ. Var­a er ofan vi­ hellinn.

16 - Fornarsel

VatnsstŠ­i, sem aldrei ■ornar, er vi­ seli­, sem veri­ hefur me­ tvÝskiptum h˙sakosti, sem ver­ur a­ teljast sjaldgŠft Ý ■eim 400 selst÷­um er enn mß greina ß Reykjanesşskaganum. Eldh˙si­ stendur skammt vestan vi­ ba­stofuna og b˙ri­. Vestar er...

17 - Sjˇnarhˇlssk˙ti

Landamerki Lˇnakots og Ëttarssta­a liggur frß sjˇ su­su­austur Ý Sjˇnarhˇl. ┴ honum er Sjˇnarhˇlsvar­a, en su­ur frß honum er Sjˇnarhˇlshellir/-sk˙ti, fjßrhellir stˇr inni Ý krika. Hann var ß­ur yfirreftur, en n˙ er ■a­ dotti­ miki­ ni­ur. Skammt austur...

14. Lˇnakotssel

═ Írnefnalřsingu fyrir Lˇnakot segir: „Eins og segir Ý landamerkjalřsingu Lˇnakots og Ëttarssta­a, liggur landamerkjalÝnan ˙r Sjˇnarhˇl Ý V÷r­u e­a Klett austan til vi­ Lˇnakotssel. Ůar h÷f­u Ý seli auk Lˇnakotsbˇnda hjßleigumenn frß Ëttarsst÷­um....

9. Dau­adalahellar

TvÝbollahraun og Hellnahraun yngra runnu um 950 e. Kr. ═ hraununum nor­vestan vi­ Markraka eru Dau­adalahellar, fallegar og jafnvel flˇknar hraunrßsir. Ůarna gŠtu hafa runni­ fyrstu hraunin ß ═slandin eftir a­ b˙seta hˇfst og hellar ■ess ■ß fyrstu hellar...

10. Aukahola

Landi­ stendur ß Reykjaneshryggnum, sem er ˙thafshryggur, ß mˇtum tveggja jar­skorpufleka, EvrasÝuflekans Ý austri og AmerÝkuflekans Ý vestri. Flekana rekur um 1 cm Ý hvora ßtt ß ßri a­ me­altali. Ummerki ■essa mßtti sjß Ý sni­gengi, mikilli sprungu...

11. Snˇkal÷nd

Snˇkal÷nd eru tveir hrÝsvaxnir hˇlmar sem Bruninn rann ekki yfir ß sÝnum tÝma. Nafni­ tengist tr˙lega snˇkahv÷nn en or­i­ snˇkur ■ř­ir kriki e­a rani. Einstigi liggur frß Stˇrh÷f­astÝg Ý Blettina sem er anna­ nafn yfir ■essa...

12. RÚtt

Ůorbjarnarsta­ir fˇru Ý ey­i um 1939. Tˇftir Ůorbjarnasta­a eru ekki einungis ver­mŠtar vegna ■ess a­ ■Šr eru einu ummerkin eftir hinn dŠmiger­a Ýslenska torfbŠ Ý n˙verandi landi Hafnarfjar­ar, heldur og vegna ■ess a­ ■Šr segja s÷gu ■ess fˇlks, sem ■ar...

13. Ëttarssta­aborg

Fjßrborgin er stundum nefnd Kristr˙narborg eftir Kristr˙nu Sveinsdˇttur frß Ëttarsst÷­um, sem hlˇ­ hana ßsamt vinnumanni sÝnum, Gu­mundi Sveinssyni, um 1870.

15. Rau­amelsrÚtt

Skammt vestan vi­ Rau­amelskletta er vÝ­ hraunsprunga, grˇin Ý botninn. ═ henni er heilleg hß fyrirhle­sla. Ůarna hefur anna­ hvort veri­ nßtthagi e­a ger­i. Skammt su­austan sprungunnar er fallegt, nokku­ stˇrt skjˇl me­ op mˇt nor­vestri. Skammt su­ur...

16. Draughˇlshraun

Draughˇlshraun er a­ ÷llum lÝkindum eitt fßfarnasta hrauni­ ß Reykjanesskaganum. Reyndar er hrauni­ ekki vÝ­fe­mt, en nŠgilega ■ˇ til ■ess a­ bŠ­i fˇlk og skepnur, nema kannski refurinn, hafa l÷ngum lagt lykkju ß lei­ sÝna til a­ for­ast a­ ■urfa a­...

17. KolbeinshŠ­arhellir

KolbeinshŠ­ er mitt ß milli Efrihella og Gjßsels. Ůar var haglendi sau­a ßri­ um kring. B˙smalinn ßtti ÷ruggt skjˇl ß sumrin Ý KolbeinshŠ­arskjˇli og gˇ­a vetrarvist Ý KolbeinshŠ­arhelli, sem var me­ fyrirhle­slu og reft yfir til a­ verjast...

18. Laufh÷f­avar­a

Laufh÷f­avar­a stendur ß klettasn÷s og vÝsar lei­ina ß milli Ůorbjarnarsta­a og Gjßsels, Fornasels og Fjßrborgarinnar. Vestan v÷r­unnar eru ■rjßr smßv÷r­ur sem vÝsa ß Illuholu, jar­fall sem gat reynst hŠttulegt m÷nnum og b˙fÚna­i, sÚrstaklega a­...

10 Markasteinn

Markasteinn (Markaklettur, Merkjasteinn) er ne­arlega Ý su­austast Ý Sy­sta-Tjarnholti. Hann er stˇr klettur me­ gras■˙fu upp ß. Steinninn er ß m÷rkum Urri­akots, Gar­akirkjulands og Setbergs. ═ Markasteini ßtti a­ b˙a

11 Selshellir

Selshellir er tvÝskiptur; annars vegar er Setbergsfjßrhellir og hins vegar Hamarskotsfjßrhellir. Landamerkin liggja um mi­jan hellinn, eins og sjß mß ß landamerkjav÷r­unni ofan og skammt austan hans. Fyrirhle­sla Ý mi­jum hellinum a­skilur selst÷­urnar....

12 Moldarkriki

Um Moldarkrika liggja g÷mul hornm÷rk Hvaleyrar og JˇfrÝ­asta­ar (Ëfri­arsta­ar) og Hamarskots (Gar­akirkjulands). Hamarskot nřtti sÚr um tÝma hrÝst÷ku Ý Grßhelluhrauni Ý ˇ■÷kk Gar­aprests, auk selst÷­u efst Ý hrauninu.

13 Ůormˇ­sh÷f­i

┴ Ůormˇ­sh÷f­a er var­a; landamerki Hvaleyrar og ┴ss. H÷f­arnir ofan Hvaleyrarvatns heita auk H˙sh÷f­a, Selh÷f­i, Stˇrh÷f­i, Ůormˇ­sh÷f­i.

14 Fremstih÷f­i

┴ Fremstah÷f­a er var­a, mark ß landamerkjum Straums og Gar­akirkjulands. LandamerkjabrÚf fyrir Hvaleyri var undirrita­ 7. j˙nÝ 1890 og ■inglřst tveimur d÷gum sÝ­ar. SamkvŠmt ■vÝ eru landamerkin svohljˇ­andi: A­ nor­anver­u: ˙r hinum stˇra steini Ý...

15 Steinh˙s

Steinh˙s (einnig nefnt Steinhes) er nßtt˙rulegt „h˙s“ ß landamerkjum Hvaleyrar og Gar­a. ═ eiginhandarbrÚfi sÚra ┴rna Helgasonar Ý G÷r­um til sřslumanns, dags. Ý G÷r­um 1848, segir m.a. um m÷rkin: „┴ sydri hraunbr˙nina hjß Nordurhellrum...

16 Markahˇll

Um Markahˇl liggur markalÝnan milli Straums og Ëttarssta­a skv. landamerkjabrÚfi fyrir Straum, sem var undirrita­ 31. maÝ 1890 og ■inglřst 9. j˙nÝ sama ßr. SamkvŠmt ■vÝ eru landamerkin svohljˇ­andi: Landamerki milli Straums og Ëttarsta­a, byrja vi­ sjˇ ß...

17 Stˇri-Nˇnhˇll

Stˇri-Nˇnhˇll er eyktarmark frß Straumi (kl. 15). Hann er jafnframt ß landamerkum Straums og Ëttarssta­a.

18 Mi­mundarvar­a

Mi­mundarvar­a er ß Mi­mundarhŠ­. H˙n ß skv. ÷rnefnalřsingu a­ vera eyktarmark frß Ůorbjarnarst÷­um. Um v÷r­una liggja m÷rk Straums og Ůorbjarnarsta­a fyrrum. LÝklegra er ■ˇ a­ var­an hafi veri­ eyktarmark frß Straumi, ef ÷rnefni­ er rÚtt. Af stefnunni...

10. VÝghˇll

Írnefni­ „VÝghˇll“ er og hefur veri­ torrŠ­ni. Ůa­ er vÝ­ar til, en kunnugt er um fjˇra a­ra VÝghˇla ß Su­vesturlandi: einn Ý Selvogi, tvo Ý Gar­abŠ og einn Ý Mosfellssveit, auk fleiri ß landinu ÷llu. Engra ■essara nafna er geti­ Ý fornum...

11. Kringlˇttagjß

11. Kringlˇttagjß er fornt hrauntjarnarstŠ­i frß afrennsli B˙rfells. H˙n lÝkist Gjßnum nor­vestan vi­ Kaldßrsel - enda var­ h˙n til Ý s÷mu goshrinu. (B˙rfell). Barmarnir eru 5-10 metra hßir og mynda ˇreglulega skßl sem er um 200-300 metrar a­ ummßli me­...

12. Strandatorfur

Strandatorfur eru tvŠr. ŮŠr eru Ýlangar tˇur undir afl÷ngum klettaborgum. Allt umleikis eru nřrri hraun. Selvogsgatan forna liggur skammt austan vi­ ■Šr. Augljˇst er a­ ■arna hafa veri­ ßningarsta­ir fyrrum – sem og hrÝstaka. Ne­ri Strandatorfan...

NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband